T’Cup – den fortryllende tesalon.

Kom med på eventyr hos tesalonen T’Cup, som forføre dig med deres friskbagte scones i deres legende og charmerende univers. Og nåh ja, så tryller de dig også 2 kg. tungere efter besøget.. men hvad pokker? “Morgenstund har guld i mund”. Eller det er den for en vaskeægte morgenmadselsker, som jeg.

På en slentretur i det trendy pariser kvater Le Marais, finder du den hyggeligste tesalon T’Cup. Et lille unikt sted, som ejes af Nassiala og hendes mor. Man fornemmer med det samme et tæt bånd hos personalet. Caféen rummer stor gæstfrihed i rolige omgivelser. I indgangen bliver du væltet omkuld af duften fra det brede udvalg af te og de friskbagte scones, som du ikke må snyde dig selv for at smage.

Stedet er komfortabelt og repræsenterer alt fra lange border til den store familiebrunch til bløde lænestole, som var yderst tiltalende efter alt den traven rundt.

I anledning af halloween var T’Cup forvandlet til et Harry Potter univers. Loftet var dekoreret med alt fra koste, det gyldne lyn til eftersøgte troldmænd. Noget som gik rent ind i min barnlige sjæl! Jeg var så imponeret af stedet og maden, at jeg nærmest glemte at tage billeder.

img_0261

T'Cup

På menuen finder du..

T’cup byder på forskellige menu muligheder afhængig af hvilken dag du kommer. Weekendbrunchen kan dog klart anbefales, hvis sulten er stor. Menuen lyder på friskbagte scones med tilbehør og en valfri hovedret og drik (Vegetarburgeren var et hit!). Denne festmiddag sluttes af med en af de mange desserter og en valgfri varm drik. 28€. Er du knapt så sulten tilbyder stedet også en masse andre retter bestående af familie opskrifter kombineret af fransk og det traditionelle engelske køkken.

Så skal du alligevel et smut i Le Marias kvarteret, hvor du møder alt fra parisiske hipster til ortodokse jøder, hvilket gør dette område til en af mine favoritter. Så kan jeg klart anbefale at stikke hovedet forbi T’Cup. Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg har smagt de scones, for ej at forglemme deres yderst gode gingerbeer.

T’Cup – 16 Rue des Minimes, 75003 Paris

Du kan læse mere om stedet her.

God mandag til jer.

Au revoir // S