Da Jesper og jeg har et par venner, der er fast inventar på det danske herre landshold i håndbold, smuttede vi naturligvis en tur til Paris for at se dem spille, da VM-turneringen startede.

Da kampen først skulle spilles 20:45 havde vi rig mulighed for igen at gå på opdagelse. Vi fandt i en lille sidegade det nye sted, Cook’n Saj. Stedet byder dig en tur i det moderne libanesisk køkken. Cafeen er familieeget og teamet består af 2 brødre og deres mor, som er opvokset i Paris. Med det samme vi trådte ind i lokalet, var gæstfriheden outstanding. Vi blev bedt om at slå os ned i de bløde sofaer. En radiator forklædt som brændeovn, bløde tæpper og vel udvalgte puder varmede så fantastisk og gav straks en rolig og afslappende atmosfære.

Stedet har for ikke mange måneder siden taget deres første spadestik og derfor var menukortet også kun at finde på fransk (hvilket stadig godt kan drille os lidt). Det skulle dog vise sig at menukortet næsten ikke var en nødvendighed. En af de førnævnte brødre kom og brugte al den nødvendige tid på at oversætte og forklare menukortetes indhold for os. Det var fantastisk at mærke hans passion for maden og stedet. Missionen med stedet er, at tilbyde sund fastfood med smagen og kvaliteten i højsædet, hvilket i særdeleshed også kom til udtryk.

fastfood

fastfood

På menuen finder du:

Cook’n Saj tilbyder sundere fritter, som er varmet over 2 gange for at fedtreducere yderligere, gourmet burgere med en hemmelig hjemmelavet sauce, libanesiske specialiteter, qinoasalater og selvfølgelig en lille “ting” til kaffen. Alt er økologisk og hjemmelavet. Selv afprøvede jeg den populære Saj menu med kylling. Sajs er meget tyndt brød, tilberedt i en specialovn. Saj kan til forveksling minde om en durum, denne dog i væsentlig forbedret kvalitet. Til menuen var også en omgang sunde fritter med en hemmelig mayo og en green juice. Pris: 13,5€. Virkelig billigt, taget smagen i betragtning!

Selvom menuen var stor og mættende, var stedet så fristende at vi måtte smage nogle af de andre specielle ting på menukortet – og humusen kan klart anbefales. Er du vegetar eller glutenallergiker er stedet ideelt for dig. Har du travlt er det også muligt at bestille maden som take-away.

fastfood

fastfood

Fastfood

Jeg vil ikke sige at billederne taler for sig selv, for stedet er virkelig et man skal opleve. Aldrig har jeg mødt så servicemindet et team. Vi fik en masse smagsprøver på retter vi ikke kendte og som prikken over i’et fik jeg også lov til at vælge hvilken sang, der skulle flyde ud af stedets højtalere. Da jeg naturligvis er glødende stolt dansker, fik Lukas Graham æren af at fuldende min oplevelse på Cook’n Saj.

Stedet er ganske lille og søger du på navnet er der ikke meget information at komme efter, hvilket er en skam. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det her bliver et af vores nye stamsteder til fastfood i fremtiden. Så vil du opleve økologisk fastfood, sunde erstatninger samt et uovertruffen personale – så skal du ikke snyde dig selv for at besøge the fresh food brothers.

Adresse:
5 rue Bernard Palissy
Paris, France
Besøg deres Facebook

// S