DISNEYLAND PARIS – De bedste tips til både store og små

Inden vi forlod Paris i sommers havde vi en søndag i fatasien og magiens tegn. Vi var nemlig en tur i Disneyland Paris og besøge Mickey og alle hans venner. Der skal ikke herskes nogen tvivl om, at jeg altid har haft en meget kreativ fantasi og kan til tider også være et stort legebarn. Derudover har Disneyland Paris altid stået på listen over “must see” attraktioner. Det samme gør sig gældende for Jesper. Derfor var vi også ekstra spændte, da vi efter de godt 40 km udenfor Paris passerede indgangen til parken.

Jeg kommer af den generation, hvor Disneyshow var den største optur fredag aften og hvor Anders And, Mickey Mouse, Peter Pan og alle de andre var et hit. Derudover er Disneys juleshow stadig en fast tradition, for så ved man julen er kommet.

Disneyland Paris
Disneyland Paris
Disneyland Paris
Køb billet til begge parker

I 2002 tilføjede Disneyland Paris en ekstra park. Her kommer du med på tur bag filmene og får mulighed for at se, hvordan nogle af scenerne er blevet optaget og animeret. Vi valgte at købe billetter til begge parker. Ved første øjekast kan det virker ret uoverskueligt, særligt når vejrguderne viser sig fra deres bedste side og parken derfor er godt fyldt op af børnefamilier og turister. Jeg er overbevist om, at jeg nu er at finde i flere familiers fotoalbum, sådan som der blev knipset løs – hvis man da ellers ikke er blevet for digital indfødt til at fremkalde billeder længere?  Dog var vi så heldige at kunne dele dagen med min “franske familie”, der efterhånden er godt rutineret og kender de bedste forlystelser, spisesteder m.m.

Parc Disney Walt Studio

Vi valgte at starte i Disney Walt Studio, som er den nyere park. Efter min mening er det her du finder de bedste aktiviteter for de større børn og voksne. Her kan jeg særligt nævne tre forlystelser du må prøve:


Ratattoi:

Iført 3-D briller og i en skøn gps-fjernstyret rottemobil, følger op til seks personer rotten Rémy i en eventyrlig og livsfarlig flugt gennem et autentisk restaurant-undergrundsmiljø. Aktiviteten er virkelig en overdimensioneret og en fuldendt animationsoplevelse, hvor alle sanserne bliver brugt.


Crush’s Coaster:

Ta’ med skildpadden fra “Find Nemo” på tur. Jeg lover dig det ikke går roligt for sig. Udefra set ser attraktionen ikke ud til at være noget særligt, men min indre fartdjævel var meget begejstret efter den første tur! Faktisk kan jeg ikke huske meget af selve turen, hvor du bliver kastet ned i det mørkeste dyb og hvor du efter en hæsblæsende tur finder frem til Sydney Harbour.


The Twilight Zone Tower of Terror:

Du kan lige så godt prøve den med det samme, for køen bliver ikke mindre af at vente. Denne forlystelse tager dig med på tur i det nedlagte hotels elevatorskakt. En aktivitet man har brugt mange ressoucer på, for at skabe de helt rigtige rammer.

Disneyland Paris
Disneyland Paris
disneyland paris
Park Disneyland Paris – parken for hele familien

I den originale Disney park er stemningen en helt anden og her er noget for alle aldre. Det er fascinerende at gå rundt i parken og genkende alle de klassiske eventyr, som man er vokset op med. Der er fuld af magi og ikke mindst mange boder, hvor det er muligt at købe sig fattig.

Paraden:

Kl.17.00 starter paraden med de fleste af Disney karakterene. Og vi var så heldige at få en rimelig plads. Det var en fornøjelse at se de begejstrede børns reaktioner, når de så Elsa og alle de andre komme dansende og syngende gennem parken. Og ja, det er kommercielt, men det er også lidt magisk.

Disneyland Paris
Disneyland Paris
Den perfekte afslutning:

I år fylder Disney 25 år, hvilket betyder at de hver aften viser et fortryllende og graciøs fyrværkeri og lysshow. Selvom showet først startede 23.00 var det absolut værd at vente på. Faktisk vil jeg mene det var det bedste ved hele besøget og helt sikkert et minde jeg vil huske i mange år. Det var altså noget af et arrangement.

Jeg har sammenklippet en lille video af vores dag i parken med paraden og det karakteristiske afslutningsshow.

 

 

De 5 tips:
  1. Køb dine billetter hjemmefra – Flere hjemmesider tilbyder gode pakkeløsninger blandt andet DTF-travel.
  2. Vent til efter kl.18.00 med at prøve de mest populære aktiviteter. Der er mulighed for at spare en masse ventetid ved at vente til børnefamilierne er taget hjem efter paraden.
  3. Det er muligt at tage mad med i parken hvilket kan være en fordel, da priserne er i den dyre ende. Dog fik vi en yderst velsmagende burger på Café Hyperion til en fornuftig pris.
  4. Spis med Disney karaktererne – Book bord på Mickeys Cafe eller Auberge De Cendrillon, hvor figurerne uddeler krammer. Så slipper du også for køen ved “kramme stationerne”.
  5. Bedste forlystelser i Disney parken – Space mountain, Pirates of the Caribbean, Indiana Jones og Star Wars (og selvfølgelig de nævnte i Studio Parken)

 

Metro: Marne-la-Vallée — Chessy

Åbningstider: 10.00-23.00