Når de små slår de store: En vanvittig finalekamp

Fredag aften spillede Jesper og Massy den sidste og afgørende finalekamp om oprykning til den bedste franske liga – Star Ligue. Hvis jeg skal sige det pænt, så var tirsdagens første finalekamp absolut ikke en vi snakker om herhjemme. Og jeg kan da “heldigvis” høre, at mange ikke kunne få den linkede side til at virke. Hverken Jesper eller holdet ramte dagen. Og ja, det var da heller ikke fordi der blev delt mange ord inden lyset blev slukket den aften. Det blev til et nederlag på “kun” to mål – hvilket gav en realistisk chance for at tage dem på hjemmebane.

Finale

Finale

Velkommen til den lokale hule

Jeg ankom til Massys hjemmebane, COS. – En lille gymnastiksal forklædt som en håndboldhal. Hallen består kun af en tribune og med plads til godt 800 mennesker. Lad os bare sige, at vi begge blev en smule bekymret og chokeret da vi i slutningen af juli sidste år så denne lille primitive hule for første gang. Særligt efter et år med Aalborgs storslåede Gigantium som hjemmebane. Men jeg må sige, at vi blev taget ved næsen. Selvom hallen ikke er den største, så er der altid godt pakket. Der bliver sunget fællessange, skreget og spillet på trommer og trompet. Igår var ingen undtagelse.

Jeg blev nødt til at ankomme 1 timer og 30 minutter før kampstart, for at være sikker på at kunne skimte toppen af de lokale helte. Ved nærmere eftertanke var valget af min sarte sandfarvet heldragt heller ikke det bedste valg i denne varme. Og så med en propfyldt hal, som helt sikkert ikke levede op til diverse regler fra brandmyndighederne. De store dejlige svedpletter under armene resulterede i, at jeg i halvlegen måtte en tur i merchandisebutikken, for at finde min redning, i form af en supporter t-shirt – Allez Massy.

Finale

Finalekamp

Til dem der kender mig og følger mig på diverse sociale medier, behøver jeg vidst ikke at sige meget mere end at Massy vandt denne finalekamp med de 2 mål samt en bedre intern score, som fører til en oprykning. Massy var bagud hele vejen igennem, men blev ved med at hænge på. Det gav pote, da modstanderholdet fik gummiarm i de sidste 5 afgørende minutter og de lokale løver fandt hurtigt flowet og fik reduceret.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg havde dømt kampen færdig da Massy med 4 minutter tilbage manglede 4 mål for at tage sejren. Denne finalekamp var intens, køn, ikke køn, hektisk, fuld af nerver, SVED, hård fight og tekniske finurligheder. Derudover var en velspillende Jesper at finde på banen. Med 9 kasser på 10 forsøg (ja ja, straffekast er inkluderet) blev han da også kampens topscorer og dagens mand i skysovs sammen med venstre fløjen La Place og Luc Steins, som sikrede Massy sejren i kampens døende sekunder.

Finale

Finale

Pave stolt – Minimalt budget

Jeg er simpelthen (undskyld mit sprog) SÅ SKIDE STOLT af ham nr. 4! Som efter en forhenværende sæson præget af skader og en del splinter i røven (eller heldigvis har Aalborg jo den bedste og mest famøse udskiftningsbænk) kan levere så god en individuel sæson. En sæson som helt sikkert har givet ham nogle gode lærepenge med i baggagen. Men ikke mindst også en kollektiv holdindsats. Et hold som ved sæsonens opstart havde store drømme, men et USÆDVANLIGT lille budget – vi snakker 2 spillere i Kolding Københavns løn (hvis de da altså fik deres løn udbetalt). Faktisk er de det hold med det tredje mindste budget i rækken.

Så at de lokale helte blot skrev historie ved at kvalificere sig til finalekampene, siger vist mere end jeg kan forklare om den euforiske og familiære stemning, som var at finde i hallen igår efter at en drøm blev til virkelighed. Det var et fantastisk punktum at sætte på en imponerende sæson, som velfortjent blev fejret til den lyse morgen i Paris.

Jeg har sammenklippet en lille video til jer fra kampen. Jeg beklager på forhånd kvaliteten – det var svært at sidde stille!

Tak fordi I læser med. Ha’ en skøn søndag!

// S