Jesper og Massy Essonne i finalen

Jeg beklager på forhånd, at der ikke har været meget aktivitet på bloggen på det sidste. Den sidste måneds tid er simpelthen gået SÅ stærkt. Der er sket så mange ting (som selvfølgelig vil blive beskrevet senere) og der er blevet taget store beslutninger. Derfor har vi valgt blot at nyde vores tid i fulde drag. Når det så er sagt, så er denne uge noget helt særlig og værd at skrive hjem om.

I aften spiller Jesper den første af de 2 finale kampe hernede. Klubben har nemlig spillet sig i en historisk finale. For første gang er Massy Essonne håndbold på vej til at skrive historie. Jeg er sikker på der bliver en euforisk stemning og ikke mindst varmt på tilskuerpladserne i den ydmyge lille hal (fik jeg sagt vi også har hedebølge – super timing). Det hele går alt for stærkt og det er så mærkeligt at tænke på, at det er sidste gange drengene går på banen i deres famøse håndbold guldtrøjer i år. Da vi normalt kun har vores nye “gamle havelåg” som transportmiddel, er det også første gang jeg skal se holdet spille på udebanekamp. Frankrig er immervæk en del større end Jylland og øerne. Så selvom det franske offentlig transportsystem er prisværdig, så er der altså stadig nogle lange ture. Jeg må ærligt indrømme, at jeg savner min danske “håndboldkoner / kærester” i disse øjeblikke – mine nerver holder simpelthen ikke til den spænding.

Håndbold Paris


Er du også spændt på hvordan det kommer til at gå i aften? Så kan du følge manden med nr. 4 på ryggen og resten af gulddrengene live her. Der er kampstart kl.20.00. (Indlægget er fra d.30/5. Men på fredag har du mulighed for at se returkampen, hvor Massy SKAL hive en 2-måls sejr hjem på hjemmebane)

 

Oprykning og surprise

Selv har jeg spillet min sidste kamp på hjemmebane for Val D’orge Handball. Det blev en sikker sejr og dermed også oprykning og vinder af mesterskabet. Efter mine opstarts frustationer over en helt ny spillestil, manglende kommunikationsevner og problemer med at finde niveauet, så har de sidste par måneder virkelig været en fornøjelse, eftersom sproget er blevet bedre og jeg derfor også er blevet tæt knyttet til mange af pigerne i klubben og fundet tryghed. Bevares, jeg er ikke en lektor i det franske endnu, men det er som om, at vi har fundet vores eget mix af sprogene, som jeg er sikker på vil få diverse gymnasiumlærer til at ryste på hovedet – Comme ci comme ça. Man kommer altså langt med udstråling og fagter!

Det var derfor også noget af en rørende dag jeg havde, da pigerne, trænerne og supporterne i klubben havde lavet en surprise for mig. Efter kampen var der gaver, rundkreds, fælleskrammer, hyldest sang og en godt pakket hal med stående applaus. Behøver jeg at sige, at jeg var rørt til tåre. Jeg fik blandt andet en trøje med mit øgenavn “Tartiflet” som erstatning for navnet “Good”, som var det eneste ord alle kunne på engelsk i starten. Til jer der vælger af google ordet, er jeg da godt klar over at det er en osteret. Men lad os bare sige, at denne historie er meget intern.

 

Skønne håndbold øjeblikke

 

Hvad der skal ske efter sommerferien? Det må jeg desværre vente lidt endnu med at dele med jer her. Men jeg er sikker på, at det nok skal blive rigtig godt.

Må I alle have en skøn dag!

// S